Offentliga finanser tentor
Kernesunde offentlige finanser: Der er mere end råd til velfærdslov
Regeringen har foreslået en ’velfærdslov’, som pålægger regeringen at afsætte flere penge til offentligt forbrug i takt med, at der kommer flere børn og ældre og dermed flere brugere af den offentlige sektor.
Når Finansministeriet og de økonomiske vismænd fremskriver de offentlige finanser på langt sigt, antager de, at det offentlige forbrug vil stige med mere end antallet af brugere. De antager nemlig, at forbruget pr. bruger også stiger i takt med, at vi bliver rigere, så serviceniveauet ”følger med tiden”. I de fremskrivninger stiger det offentlige forbrug som andel af BNP, men trods det er de offentlige finanser overholdbare. Det skyldes især den stigende pensionsalder.
Den foreskrevne forbrugsvækst i velfærdsloven er med andre ord ikke større – men faktisk mindre – end hvad der er plads til på langt sigt. Samtidig svækker velfærdsloven ikke nogen af de rammer omkring finanspolitikken, som sikrer sunde offentlige finanser på langt sigt. Til gengæld forøger velfærdsloven sandsynligheden for, at politikerne vil følge de langsigtede planer om en offentlig service, der følger demografien og velstandsudvik
De offentlige finanser er slet ikke s robuste, vilket mange tror
Beskftigelse
december
Debatindlg
Coronapandemien havde ingen set komme blot et r fr. Derfor skal fremskrivninger for ikke f os til at hvile p laurberne.
Af Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening.
I debatten omkring nödvändigheten for reformer fremfører reformkritiske kræfter, at der slet ikke er behov for nye reformer, som øger arbejdsudbuddet, da vi besitter overholdbare offentlige finanser. Ifølge kritikerne er der derfor masser af råderum til at finansiere den grønne omstilling, udbygge den offentlige velfærd osv.
Men det kunna hurtigt blive en sovepude og skabe falsk tryghed at tro, at dem offentlige finanser er sunde og robuste. Kigger oss efter inom sømmene, er den offentlige økonomi nemlig ikke så immun over for fremtiden, som mange tror.
Den finanspolitiske holdbarhed förmå opgøres til ca. 1,4 pct. af bnp. detta betyder, at finanspolitikken inom princippet förmå lempes permanent med 35 mia. kr. uden at dansk økonomi bliver uholdbare.
Men de næste år vil der være unde
De offentlige finanser kan tåle store stød
Om analysen
Danmarks offentlige finanser er særdeles robuste over for fremtidige stød. Således har vi ifølge Finansministeriet og de økonomiske vismænd udsigt til store offentlige overskud på den offentlige saldo og en positiv offentlig nettoformue. Det betyder, at vi har en stor stødpude til at håndtere eventuelle dårlige overraskelser, efterhånden som de måtte indtræffe. I den senere tid har bl.a. Lars Løkke Rasmussen og professor Nina Smith ytret bekymring om de offentlige finansers robusthed over for et muligt fremtidigt fald i arbejdstiden og en potentiel stigning i borgernes forventninger til velfærden, der ligger udover den generelle velstandsudvikling.
I denne analyse regner vi på effekten for de offentlige finanser af at vente og håndtere eventuelle dårlige overraskelser, efterhånden som de indtræffer.
Udsigt til store offentlige overskud og en stor offentlig nettoformue
I Finansministeriets seneste langsigtede fremskrivning fra maj forventer ministeriet, at vi i alle år kommer til at have en positiv offentlig nettoformue. Det fremgår af Figur 1A, som viser den offentlige nettoformue historisk og i Finansministeriets s